Produktmenu

Mobiltelefoner og smartphones

En herlig opfindelse eller en belastning og stressende faktor i dagligdagen?

Der er sket en rivende udvikling på telefoniområdet, bare over få årtier. I min barndom var en fastnettelefon med drejeskive den eneste form for telefon der fandtes og her 40 år senere, tænk hvad der er sket. De første mobiltelefoner var kæmpestore og tilsluttet et gigantisk batteri, det var dog en lettelse for mange sælgere, der havde installeret telefon i deres biler og således kunne komme i kontakt med firmaet og aflevere eller modtage ordrer på denne måde. Derefter kom de egentlige mobile telefoner, altså telefoner som man kunne tage med sig overalt, dog stadig store og ikke særlig velfungerende, men et fremskridt som var spændende at følge, der gik dog nogle år, hvor det ikke var hver mands eje, dels på grund af pris men også fordi det stadig var en pæn stor ting at have i lommen eller tasken.

Mobiltelefonerne blev mindre, sammenklappelige med farver og form, der ændrede sig konstant.

Og endelig frem til smartphonen som kan det utroligste og næsten er blevet et personligt vedhæng.

I dag kan man næsten ikke tænke sig en hverdag uden en smartphone. Vi er blevet afhængige af at være tilgængelige overalt. En mor der ringer til sin 14-årige datter, tror straks at der er sket en ulykke, hvis ikke datteren straks svarer. I forretnings øjemed kan man heller ikke forestille sig et kontor uden smartphones og tilbehør til smartphones. Det kan være både godt og dårligt. Vi er på denne måde altid "på" og kan ikke skelne fritid og arbejde fra hinanden. Enhver leder skal helst kunne fås fat i, uanset om han/hun er på ferie i Brasilien eller i sommerhus herhjemme. Jeg tror der er behov for en "frizone", "stillezone" eller hvad man nu kan kalde det. Et sted hvor der er mobilfrit, således at man er til stede i nuet, og ikke konstant har øjnene fæstnet til smartphonen. Forleden så jeg et bord med 5 (formentlig) forretningsfolk, der sad med hver deres telefon og tastede løs, ikke en havde tid at se op eller på hinanden, man kan spørge sig selv om de behøvede at mødes rent fysisk, for de kunne vel lige så godt have haft t telefonmøde. Nu lyder det hele som om udviklingen er negativ, det var egentligt ikke sådan ment, for det giver jo også en fantastisk frihed at kunne "google" lige netop det man mangler og ikke skulle hen til en computer i hjemmet.

Mobiltelefoni er også blevet billigere, dels på grund af de mange udbydere og efterhånden er det nærmest en nødvendighed for unge at have en mobil, og man venter ikke til konfirmationen som for få år siden, nej en mobil skal man have når man går i skole, for mor og far skal jo kunne fortælle hvor forsinkede de selv er, eller hvornår barnet skal komme hjem til aftensmaden, samt muligheden for at holde øje med hvor barnet er henne, hvem de er sammen med og det er selvfølgelig en rar tryghed for forældrene, men er det helt ok for barnet at blive fulgt så tæt, det er vel et spørgsmål der kan vække diskussioner i de små hjem.